Om os

Vi vil være Danmarks mest kritiske, nysgerrige og uforudsigelige morgenradio.

Vi er kritiske over for magthavere:

  • Vi stiller lukkede og konkrete spørgsmål, så vi kan høre, om der bliver svaret
  • Vi insisterer på at få svar på vores spørgsmål under interviews
  • Vi viser på diverse platforme og med forskellige greb, hvis magthavere undviger spørgsmål

Vi er nysgerrige:

  • Vi stiller spørgsmål, som vi ikke kender svaret på i forvejen
  • Vi lytter efter, hvad vores kilder siger
  • Vi elsker ny viden

Vi er uforudsigelige:

  • Vi improviserer mens vi sender og siger det højt
  • Vi tager chancer, er frække og provokerer gerne lytterne
  • Vi accepterer, at vi fejler

Den Uafhængige vil gøre Danmark til et bedre land ved at udfordre magten og engagere lytterne i samfundet. Vi taler med dem, det handler om – ikke om dem. Vi giver almindelige mennesker, der interagerer med os en stemme og lader dem komme til orde. Vi respekterer alle, og derfor går vi kritisk til alle.

For historien bag Den Uafhængige se i bunden.

Værter
Asger Juhl

Asger Juhl er stifter af og chefredaktør for Den Uafhængige. Han arbejdede på Radio24syv fra den startede til den sluttede, som vært og redaktionschef. Har også tidligere været på Ekstra Blandet, Weekendavisen og DR. Udover Den Uafhængige har han sit eget firma, hvor han producerer radio, podcasts og tv.

Foto: Philippe Jessen

Johanne Nedergaard

Vært på En Uafhængig Morgen. Johanne er chefredaktør på Uniradioen og skribent på GAFFA. Hun har tidligere arbejdet på Uniavisen, været elev på Politikens Debattør- og Kritikerskole samt Vallehøjskole med fokus på tilrettelæggelse, journalistik og radio. Har en bachelor i Europæisk Etnologi ved Københavns Universitet.

Alexander Wils Lorenzen

Vært på En Uafhængig Morgen. Alexander har flere års erfaring som vært og redaktør på både Radio4 og DR P4s regionale eftermiddags- og morgenflader hos TV2 Bornholm, hvor han særligt har arbejdet med den politiske journalistik. Derudover har han arbejdet som presseansvarlig i Europa-Parlamentet og som seniorrådgiver på Christiansborg. Han er uddannet i medievidenskab og journalistik på SDU.

Nima Zamani

Vært på En Uafhængig Morgen. Nima Zamani er jurist, klummeskribent og radiovært. Han har tidligere været på Radio24syv, hvor han bl.a. var vært for Nattevagten og programmet Stram Diskurs. Sidstnævnte blev ved Radio Prix hædret med prisen for Årets radioprogram.

Adam Drewes

Vært på En Uafhængig Morgen. Adam er forfatter, foredragsholder, arrangør og tidligere højskolelærer. Han har senest udgivet det anmelderroste langdigt "Kim Larsen? Spørgsmål til fællesskabet" (2021). Han er uddannet fra Forfatterskolen og cand.mag. i litteraturvidenskab. Siden han blev født, har månen fjernet sig 178,6 cm fra Jordens overflade.

Kristian Danholm

Vært på En Uafhængig Morgen. Kristian har en fortid på Radio24syv, hvor han gennem otte år var redaktør, vært, reporter og programudvikler. Han har tidligere været på DR - Deadline, TV-Avisen, Radioavisen, Orientering og P1 Morgen. Har desuden skrevet klummer for Altinget og Weekendavisen. Arbejder i dag som presse- og kommunikationschef og sidder i Radio- og TV-nævnet. Desuden er han trommeslager i flere surf-orkestre.

Anders Stjernholm

Anders Stjernholm er lidt journalist, lidt stand-up komiker og lidt politiker. Altså sådan en type, der siger sin mening om ting. Hos Den Uafhængige er Anders først og fremmest vært på en ugentlig podcast, der fokuserer på det væsentlige i nyhedsstrømmen og fordyber sig i det vigtige men kedelige, som kræver en kærlig humoristisk behandling af få ned.

Rasmus Romulus Palludan

Forfatter til bogen "Med Livet i Lommen - onlinegenerationens udfordringer" og tidligere journalist på Jyllands-Posten.

Ehsan Faizzad

Ehsan Faizzad er vært på Den Uafhængige. Han er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og lærer fra Via University College. Derudover er Ehsan Faizzad også skrivende journalist og har tidligere skrevet for DR, Politiken, fagbladet Journalisten og Weekendavisen.

Teamet bag
Pernille Brunse

Pernille er medstifter og medejer af Den Uafhængige, uddannet i kommunikation og journalistik, podcastvært, tidligere kommunikationskonsulent i Ørsted og i dag selvstændig med sit eget kommunikationsfirma, hvor hun producerer podcast, video og TV.

Foto: Philippe Jessen

Kasper Saugmann

Chef for strategi. Kasper har arbejdet med flere medie-startups, er uddannet journalist med en baggrund fra bl.a. Børsen og har senest været seniorkonsulent hos kommunikationsbureauet CommunityContent. Er i dag selvstændig.

Rasmus Hummelmose

Teknisk chef. Tidligere medstifter af Wallmob, og arbejder til daglig for Microsoft.

Rikke Romme

Rikke blev uddannet Cand.mag. i journalistik fra SDU i 2019, og har siden arbejdet med fokus på lyd i alt fra studieprogrammer til reportager og undersøgende dokumentarer. Hun har afviklet programmer på Radio24syv og Radio4 samt produceret indhold til P1, P3, Euroman, ALT for Damerne, LOUD og Podimo.

Nikolaj Juel

Hus-tekniker, producer og journalist. Uddannet idéhistoriker fra AU, og har arbejdet som journalist siden 2015 hos bl.a. DR P6 BEAT, Bands of Tomorrow og Aarhus Studenterradio, hvor han også har siddet som musikchef.

Julie Kragh

Julie er journalist, og uddannet fra SDU. Hun har en fortid i magasinbranchen, men har de seneste år dækket alt fra kongehuset til terror på hhv. B.T. og Ekstra Bladet. Hun blev del af Den Uafhængige i den spæde start, og researcher i dag alle typer gode historier.

Peter Schwarz-Nielsen

Redaktør på Den Uafhængige og uddannet journalist. Har arbejdet en årrække som skrivende på B.T. og har han været med fra begyndelsen som producer og tilrettelægger på facebook-fænomenet B.T. Live. Han har desuden instrueret musikdokumentaren ‘Spectator Records - Up in smoke’ og lavet en række radiodokumentarer og podcasts på 24Syv. Han nørder øl og taler i podcasten 'Øl-eventyret' med danske og udenlandske ølfanatikere og bryggere.

Rasmus Barud Thomsen

Redaktør på En Uafhængig Morgen. Uddannet journalist i 2008, og har siden arbejdet på en lang række danske medier, bl.a. Politiken, DR, TV2 og Ekstra Bladet. Ved siden af sin rolle som redaktør på En Uafhængig Morgen er han fast tilknyttet Ekstra Bladet og Dansk Musiker Forbund, hvor han arbejder som freelance-journalist og redaktør. Rasmus har desuden skrevet bogen "Det vi tænker på inden, vi falder i søvn", hvor han har undersøgt danskernes forhold til søvn og bekymringer.

Ali Aminali

Podcastredaktør. Ali Aminali er radiovært, forfatter og debattør, der ofte beskæftiger sig med sociale og kulturelle forhold. Han står blandt andet bag programmet "Alis integrationsland" samt bogen "Alis danmarkshistorie".

Oliver Fruergaard

Oliver er producer, journalist og redaktør. Han arbejder som freelance-journalist, og er tidligere praktikant og reporter i DR Nyheder. Derudover har han en kandidat i Journalistik og Historie fra Roskilde Universitet.

Peter Marstal

Journalist og redaktør. Peter er bachelor i Medievidenskab fra AU, og er i øjeblikket i gang med en kandidat i Analytisk Journalistik på DMJX. På Den Uafhængige laver han journalistiske kampagner og SoMe- og podcastredigering.

Clara Vind

Clara er journalist. Hun er bachelor i Historie fra Købehavns Universitet, og har tidligere gået på journalistik-linjen på Vallekilde Højskole og Politikens Debattør- og Kritikerskole, hvor hun har fået bragt flere debatindlæg.

Jakob Frausig Simonsen

Journalist. Jakob er både uddannet journalist og elektriker. Han er tidligere praktikant på Ekstra Bladet, og har arbejdet som Christiansborg-journalist for avisen Kommunen. Nysgerrig og indigneret type.

Lasse Yde Hegnet

Journalist og antropolog. Ved siden af Den Uafhængige producerer Lasse podcast om Latinamerika og AaB, og skriver freelance for Weekendavisen. Har tidligere været hos Mediano, Moesgaard Museum og Aarhus Studenterradio.

Jonathan Lundgren Larsen

Journalist. Jonathan studerer journalistik på SDU med fokus på politik og samfund.

Nicklas Krarup Larsen

Producer og journalist. Nicklas læser til bachelor i Journalistik og Politik på RUC, og arbejder ved siden af Den Uafhængige som morgenskribent og korrekturlæser på Infomedia. Derudover er han musikanmelder hos Soundvenue.

Eugen Shapiro

Eugen er journalist på Den Uafhængige. Derudover er han aktiv som journalist og interviewer for Nyhedsgasinet RÆSON. Han har desuden været vært på radioprogrammet ’Hvad i alverden?’ på Radio LOUD. Tidligere praktikant på det russiske radiomedie "Ekko Moskvy". Bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet.

Morten Marstal

Journalist og SoMe-journalist. Morten er uddannet cand.public fra DMJX, har tidligere skrevet for GAFFA og laver desuden podcast for Radio4's TalentLab. På Den Uafhængige står Morten for SoMe- og podcastredigering.

Christina Yoon Petersen

Journalist og producer. Uddannet journalist fra SDU og revisor. Arbejder med podcasts, SoMe, videomateriale og artikler i lokale og nationale medier. Hun har af flere omgange været frivillig ved Den Uafhængige.

Joakim Lemmé

Journalist og SoMe-journalist. Joakim har journalistisk erfaring fra Radio24syv, hvor han var i praktik. Derudover er Joakim redaktør på egen lokalavis i Hedehusene.

Jacob Wolff

Journalist på En Uafhængig Morgen. Planlægger at søge ind på statskundskab til sommer.

Bjørn van Overeem

Journalist og SoMe-journalist.

Historien

Den Uafhængige blev født under coronakrisen i februar 2020. Den tidligere Radio24syv-journalist Asger Juhl begyndte i frustration over mediernes manglende dækning af krisen at sende daglige live interviews med eksperter på Facebook. Som oftest i følgeskab med pandemiprofessor Lone Simonsen også kendt som corona-Lone.

Mediet blev på kort tid en stor succes, og udsendelserne havde op til 50.000 visninger og et væld af kommentarer og spørgsmål fra interesserede seere.

”Vi fik på kort tid skabt et vigtigt medie i den danske coronadebat. Vi blev citeret i danske aviser, og vi var nogle af de første til at debattere coronavirussen som en alvorlig nyhed for Danmark”, skrev Asger Juhl på sin Facebook-side i kølvandet på coronakrisen.

Fra februar til april sendte Den Uafhængige mere eller mindre dagligt på Facebook.

I juni 2020 blev Den Uafhængige relanceret i en ny og bredere form. Med nye værter og nye emner, men i samme velkendte format; kritiske, autentiske, live interviews sendt på sociale medier og som podcast.

”Selv om der er tre licensbetalte taleradioer på markedet, er der et hul efter 24syv. Det hul vil vi gerne være med til at udfylde”, fortæller Asger Juhl, som udover Radio 24syv også har været ansat på P1 og Ekstra Bladet.

Den Uafhængige lever udelukkende af støtte fra brugerne - fra oktober gennem vores medlemsklub. Værterne stræber med mod og autenticitet efter at levere Danmarks bedste digitale interviews - kritiske og nysgerrige.

Støt vores arbejde, hvis du kan lide, hvad vi laver og vil hjælpe os til at kunne sende mere såvel som løfte kvaliteten.

Copyright 2020 | Den Uafhængigeduah-web/sha-35ee6e2